flag flag flag flag
banner

Undgå tyveri, mens du er på ferie!

PostImage

Endelig! Så er det sommer i Danmark! 

Nu begynder den danske industriferie fra uge 28-30, og det betyder ferie for rigtig mange danskere. Det skal naturligvis helst være en udenlandsferie. Den danske sommervejr kan siges at være en smule util-regn-elig, og det får mange til at pakke kufferten og flygte ned mod den sydlandske varme på Mallorca, Kreta eller andre populære feriedestinationer. 

Midt i alle drømmene om bagende sol, farverige frugtcocktails og kølige svømmingspools, så kan man ofte komme til at leve et liv i sin egen boble, og glemme alt om hvad der foregår hjemme i lille Danmark. For selvom du ikke er hjemme, er der stadig en mulighed for, at der kommer gæster forbi. 

Mange danskere tænker ikke over, hvordan de efterlader deres hjem, når de tager sydpå. Der eksisterer allerede rigeligt med planlægning og bekymringer med rejsen til destinationen, at huset sagtens kan passe sig selv.  

Dette er dog desværre ikke altid tilfældet. 

Tyveri

Danmark er et af de mest udsatte lande, når det kommer til indbrud og tyveri. Opklaringensprocenten af tyveri og indbrud er enorm lav, hvilket desværre ikke er en stor hjælp imod tyvene. Der er en klar mangel på prioritering og ressourcer til at opklare disse sager. 

Det er derfor en rigtig god ide, at du selv foretager tiltag, der kan forebygge og forhindre tyveri i dit/din hus/virksomhed, så du ikke kommer til en meget ubehagelig overraskelse.

Der findes mange metoder, som kan være med til at styrke sikkerhed i huset eller virksomheden. Politiet begynder allerede nu at modtage mange henvendelser fra uheldige husejere eller virksomhedsejere, som har haft besøg af ubudne gæster. 

Politiet og Nabohjælp har lavet en tjekliste, som du kan forbedrede huset eller virksomheden til at være selv hjemme.

  1. Fjern værdier
    Det er en god ide at fjerne værdifulde ejendele fra åbenlyse steder. Hvis værdier har betydning, så sørg for at gemme dem væk, da tyvene vil kigge ind for at spotte eventuelle værdier.
     
  2. Lad det rode
    Det er altid rart at vende hjem til et rent hus. Men det kan faktisk være en fordel, hvis du “glemmer” at rode lidt op, hvis du smutter på ferie. I tyvenes øjne betyder et rent hus ofte, at der ikke er nogen mennesker hjemme. 

  3. Tænd sluk ure til lys/radio
    Lys- og radioaktivitet vil også have en forebyggende effekt, da det vil signalerer, at der er mennesker tilstede i boligen eller virksomheden. 

  4. Træk gardinerne for
    Et simpelt tiltag, men et vigtigt tiltag. Du behøver ikke at gøre det nemt for tyvene, så de let kan kigge ind, og kigge efter eventuelle værdier. Træk gardinerne for i bl.a. soveværelset, men sørg for ikke at gøre det i hele huset. 

  5. Snak med naboer
    Hvis du har gode naboer, skal du sørge for at udnytte det. Uanset om det er et hus eller en virksomhed, så er det en stor sikkerhed, hvis du har opmærksomme naboer til assistance. 

Miladan anbefaler også, at man anvender tyverimærkning. Det skaber en ekstra sikkerhedsværdi omkring ens værdier, og det kendetegner et sikret hjem eller en sikret virksomhed, som tyvene ikke vil få samme udbytte ud af at stjæle fra. 

Ejendele mister en stor værdi på det sorte marked, når det bliver tyverimærket. Det er med til at gøre det mindre værdifuldt for tyvene, og derved skabe en større sandsynlighed for, at tyvene lader værdier stå. 

Der findes et hav af tyverimærkninger, så sørg for at få den rigtige tyverimærkning til din udfordring. 

Hvis du ønsker at investere i tyverimærkning, så er du meget velkommen til at kontakte Miladan. 

Du kan få rådgivning om, hvordan dine værdier bedst kan sikres, og hvilken form for tyverimærkning, der er den bedste løsning for dit hjem eller din virksomhed. 

God (og sikker) sommer til alle fra Miladan! 

Miladan · Ulvehavevej 42-46 · DK-7100 Vejle · Tlf: +45 7582 8300 · E-Mail: info@miladan.dk