Plastplomber

BRUG FOR HJÆLP?
RING TIL OS

75 82 83 00

HAR DU SPØRGSMÅL TIL VORES PRODUKTER?

    Plastplomber


    Miladan tilbyder et stort udvalg af plastplomber med fast- eller variable lukkelængde.

    Plastplomber anvendes indenfor alle industrier og kan tilpasses med navn/logo, løbenummer, stregkode, skrivefelt m.m. og plomberne fås i mange farver, længder, tykkelser og med forskellig brudstyrke. Plastplomben er et populært valg, når der skal vælges en plombe til en opgave.

    Udvalget varierer fra plastplomber med lav brudstyrke, til plomber med høj brudstyrke med fokus på de lidt mere krævende opgaver.

    Plastplombering med fast- eller variabel lukkelængde

    Plastplomber kan enten være med fast – eller variable lukkelængde.

    Fast lukkelængde er det ideelle valg, hvis plomben skal anvendes på trailere, gods- og jernbanevogne, anhængere, containere og lignende enheder i bevægelse.

    Variable lukkelængde er ideel, når der er behov for at variere plombens lukkelængde eller når der er behov for at plombere flere lukkeanordninger samtidig.

    Plastplomber på lager med hurtig levering

    Flere af vores plastplomber føres som lagervare og kan sendes fra vores lager indenfor 24 timer.

    Godkendelse: DS/EN 3-7, herunder krav iht. DS2320

    Miladan har pr. 18. januar 2019 fået testet en ny sikkerhedsplombe (Fireseal, version 2 – varenummer 1P0400) hos FORCE Technology iht. DS/EN 3-7 håndildslukkere, herunder krav iht. DS2320.

    Det betyder at Miladan pr. dags dato er den eneste virksomhed som har fået testet en plombe ifh. til denne DS/EN standard, som er påkrævet for at imødekommer kravene for plombering af håndildslukkere.

    Miljøvenlige plastplomber

    Vi investerer meget tid i udvikling af ny løsninger, der skal hjælpe vores kunder med at sikre deres værdier under transport, opbevaring eller under forbrug. Siden 2018 har vi arbejdet på at udvikle den første bio-nedbrydelige plastplombe, der skal være 100% miljørigtig – og samtidig en funktionel, brugervenlig og sikker plombering.

    Kontakt Miladan for at få hjælp til at vælge den helt rigtige plombe til dit plomberingsbehov.